Venstre i Køge støtter regeringen
Venstre i Køges formand, Hans Henning Andersen, giver sin støtte til regeringen i dagens udgave af Dagbladet. Som følge af DF’s kritik de seneste dage har Dagbladet spurgt hvordan Venstre i Køge stiller sig til kritikken.
I Dagbladets artikel udtaler Hans Henning Andersen bl.a. “Regeringen skal træde i karakter, og vi er på rette vej, og jeg synes egentlig, at den ministerrokade, man har lavet er fremadrettet. Eksempelvis har både Bertel Haarder og Søren Pind gjort det rigtig godt”.
Hans Henning Andersen mener desuden, det er naturligt, at regeringen bliver udsat for kritik efter godt 10 år ved magten, men det er hans forventning, at skiftet til Lars Løkke som statsminister vil skabe den nødvendige forandring.
Læs yderligere i artiklen i Dagbladet Køge d. 9. april, 2. sektion, side 2.





