V og K kæmper for skolerne
Med en overordnet målsætning om at bevare skolerne i Køge Kommune er Venstre og Konservative gået i tæt samarbejde om at finde løsninger, der opfylder sparekravet for kommunen.
Med udgangspunkt i facebookgruppen ”Sparekassen i Køge”, hvor borgere kan komme med deres forslag til besparelser på den kommunale drift og administration, har Venstre og Konservative sat sig sammen for at finde alternativer til kommunens høringsforslag om ændringer i skolestrukturen.
“Det er væltet ind med forslag i Sparekassen, og vi kan nu se, at der er andre veje at gå end at nedlægge skoler. Derfor har vi sat os sammen med De Konservative med henblik på at vise en anden vej”, siger Mette Jorsø fra Venstre, der er medstifter af ”Sparekassen i Køge”.
Anette Simoni fra De Konservative er også gået i gang med at indsamle ideer og finder det naturligt at forene kræfterne med Venstre:
“Vi har modtaget rigtig mange gode forslag fra borgere, skoler og aktivistgrupper omkring de enkelte skoler. De forslag skal vi nu have stykket sammen med Sparekassen i Køge til en samlet liste, så vi får et overblik. Der er også indkommet forslag til andre former for mere overordnede strukturændringer på børn og unge-området, som giver mere mening end skolenedlæggelser”, oplyser Anette Simoni.
De to partier er blevet enige om en køreplan for den videre proces: Frem til den 23. juni indsamles forslag. Derefter skal disse gennemgås, og der skal dannes et overblik over den økonomiske konsekvens af de indkomne forslag. Den 28. juni sætter de to partier sig sammen til et budgettopmøde og gennemgår forslagene. Over sommeren finjusteres ideerne, og der sættes valide tal på, således at et gennemarbejdet forslag kan være klar ultimo juli.
“Vi tager arbejdshandskerne på og arbejder sammen med borgerne om at finde en tilfredsstillende løsning”, erklærer Anette Simoni og Mette Jorsø .
Forslag til budgetbesparelse eller andre gode ideer kan indsendes til Anette Simoni (Anette.Simoni@koege.dk) eller Mette Jorsø (Mette.Jorsoe@koege.dk)






Jeg er dybt rystet over, at to hæderkronede partier kan tage det seriøst der er skrevet på jeres facebookside, det er rystende lavt niveau, man kunne tage det med smil på æben, men nu tager I det så sandeligt seriøst! nej det er rystende, det er for alvorligt til at lade en flok lokale tosser blive taget seriøst, for at score nogle nemme point. Er det rimeligt med skoler hvor der er 6-8 elever i klasserne? Det er jo helt ude af trit med fornuftig skolegang. Hvor skal der så spares? på pådofile ansatte i SFOérne? ja det er niveauet på jeres sparekasse, rystende læsning!
Kære Hanne
Når man vælger at kaste bolden ud i offentligt forum må man forvente at forskellige holdninger og måder at udtrykke sig på kommer på bordet.
Går ud fra og har tillid til, at gruppen sorterer fra og ser kritisk og seriøst på de konkrete forslag der trods alt er fremlagt.
Om det er rimeligt med klasser med 6-8 elever er et spørgsmål om holdning. Hvad er rimeligt i disse sparetider? Og hvilken kvalitet ønsker vi? Det er jo netop disse spørgsmål vi forsøger at finde i fælleskab.
Du har jo også offentliggjort din holning via denne side – Om den så er seriøs må være op til dig selv at vurdere……
Går Venstre i Køge imod sin egen statsminister??? han støtter op om en skolestruktur med større skoler, men I går mod disse anbefalinger og vil fastholde en skolestruktur der ikke er tidssvarende, giver dårlig faglighed og er alt for dyr? I skyder jer selv i fødderne ved at prøve at score nogle nemme point, boomerangeffekten er meget stor, så se nu at være lidt seriøse og saglige!
Politikere tager asvar, det e dybt beklageligt at se hvor useriøse i agerer som politikere, all kan da se, at skoler med under 100 elever er fuldstændigt tåbeligt, men det skal vi åbenbart bruge voes skattepenge på at bevare, selv om jeres egen regering nu siger det modsatte. Jeg glæder mig til at se, hvordan I kommer ud af den kattepine……..