Tak for en god valgkamp
Kære alle,
Nu er der under 24 timer til, at valgstederne i Køge Kommune åbner. Jeg har netop været på gaden sammen med nogle af Venstres kandidater for at dele noget af det sidste materiale ud. Nu er vi tæt på målet.
Det er min fornemmelse, at vi i høj grad har været i stand til at komme igennem med vores politiske budskaber. En styrket folkeskole, en højere beskæftigelse og en bedre ældrepleje.
Jeg synes, at Venstre kan se tilbage på nogle hektiske måneder, hvor der er blevet knoklet fra morgen til aften. Nu er der stort set kun tilbage at afvente resultatet, hvor jeg naturligvis håber på det bedste på Venstres vegne. Kandidatholdet har ydet en kæmpe indsats, som har været helt fantastisk.
Jeg håber, at borgerne i Køge Kommune har tillid til, at Venstre er det rette hold at sætte på førersædet. Vi kommer med nye visioner og bedre løsninger. Der er brug for en tiltrængt luftforandring på rådhuset, og vi er i stand til at leve op til det ansvar.
De borgerlige partier er enige om, at denne gang skal borgmesterposten altså ende på borgerlige hænder. Derfor er jeg også optimist forud for de forhandlinger, der kommer til at foregå på valgnatten.
Tak for en rigtig god valgkamp og på forhånd tak for støtten til Venstre.
/Hans Erik – Venstre viser vejen