Slaget om Region Sjælland udkæmpes på Køge Torv
Slaget om Region Sjælland udkæmpes på Køge Torv
Lørdag den 14. november bliver Køge Torv skueplads for det politiske slag om Region Sjælland. Selvom regionsvalget lever lidt i skyggen af valget til landets byråd, så sætter Venstre alligevel partiets regionale frontfigurer ind denne lørdag formiddag.
På Torvet kan man derfor møde Jens Stenbæk, der er Venstres spidskandidat til regionsvalget, og Kristian Ebbensgaard (V), som er den nuværende regionsrådsformand. Derudover vil de to lokale regionskandidater Ali Únsal og Ole Nybjerg også være til stede.
Det helt store spørgsmål i regionsvalgkampen er, hvor det nye hovedsygehus skal placeres. Derfor vil det være et nærliggende spørgsmål at stille til regionskandidaterne lørdag formiddag – det mener Hans Erik Jensen, der er borgmesterkandidat for Venstre i Køge.
”Køge, Slagelse, Næstved eller et helt fjerde sted? Der er mange bud på, hvor det nye hovedsygehus skal ligge. Jeg mener, at det skal placeres i Køge. Vi har en god geografisk beliggenhed. En god infrastruktur i forhold til resten af regionen. Og endelig er der mulighed for relativt nemt at udvide det nuværende Køge Sygehus. Et hovedsygehus i Køge Kommune vil helt sikkert give vores område et løft og skabe nogle nye arbejdspladser,” udtaler Hans Erik Jensen.
Venstres regions- og byrådskandidater vil være at finde på Køge Torv lige over for rådhuset fra kl. 9.30