Skolelukninger er ikke V og K ønske situation

Skrevet af Mads Møller den 6. maj 2010

Torsdag eftermiddag blev forvaltningens oplæg til besparelser på skoleområdet offentliggjort. Forslagene omfatter blandt andet lukning af kommunens små skoler samt større skoler i centrum. Forslagene er ikke politisk behandlet, så der ligger ingen endelige beslutninger, hvorfor Venstre og Konservative medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget vil være aktive lyttere til input fra forældre, elever, lærerere, pædagoger m.fl. i selve processen.

Det er rigtig trist, at vi skal foretage besparelser på skoleområdet, men når det nu desværre er tilfældet, så mener vi, at besparelserne skal findes der, hvor de gør mindst ondt. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan effektivisere administrationen af skolerne. Alle ved jo, hvor stor en betydning en skole har for et lokalområde og for den enkelte familie,” udtaler Anette Simoni (K).

Allerede i valgkampen argumenterede Venstre for, at det er nødvendigt at foretage sammenlægninger og øge professionaliseringen blandt skoleadministrationen. Forvaltningens oplæg rummer nogle af de ideer, men vi vil bede dem om at regne videre for at få klarlagt, hvor meget vi kan hente ved at samle de eksisterende skoleledelser i enheder, der er baseret på skoledistrikterne,” siger Mette Jorsø (Venstre).

“Vi bør tænke hele Børne- og Ungdomsområdet ind i en helhedsplan med fælles områdeledelse således at vi udnytter ressourcer og kompetencer bedst muligt. Samtidig vil det kunne understøtte de tanker der ligger i den vedtagne Børne- og Unge politik udtaler Annette Simoni (K).

En aktiv boligpolitik kan sikre skolernes fremtid

“I Venstre er vi meget opmærksomme på, at der ikke må træffes forhastede beslutninger. Derfor vil vi igen tage fat i kommuneplanen og de befolkningsprognoser, der er tilgængelige. Jeg kan godt være bekymret for, at der ikke nødvendigvis er fuld overensstemmelse mellem overordnede visioner for kommunen og det faktiske antal tilflyttere, som er afgørende for fremtidens elevtal,”

forklarer Henrik Szokody (V). En aktiv og målrettet boligpolitik kan være med til at sikre grundlaget for vores skoler, derfor står en reform af kommunens boligpolitik højt på vores dagsorden,” afrunder Henrik Szokody (V).

Fra Nyheder

Skriv en kommentar

Bemærk: XHTML er tilladt. Din email adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Subscribe to this comment feed via RSS