Plakater pryder lygtepælene
Kære alle,
Natten til tirsdag blev valgkampen for alvor skudt i gang. Valgplakaterne skulle sættes op i kommunens lygtepæle. Nogle mener, at valgplakater er overflødige, men jeg mener, at det er en fin demokratisk tradition. Det hører sig til, men alle partier har naturligvis et ansvar for at pille plakaterne ned i gang, når valget er overstået.
Jeg havde fornøjelsen af at køre rundt sammen med en god ven og min ene datter. Det var heldigvis tørvejr, så der var en rigtig god stemning ud på de sene nattetimer.
Undervejs mødte vi også plakathold fra andre partier, og der var heldigvis tid til en hyggelig sludder. Selvom vi er politiske modstandere, så er humøret altid højt, når der bliver sat plakater op.
Det var en hård nat, men resultatet blev rigtig godt. Venstre hænger solidt over hele kommunen.
De kommende dage står på vælgermøde, uddelingsaktioner osv. – så der er nok at se til. I Venstre kæmper vi benhårdt for at sikre et borgerligt systemskifte i Køge Kommune.
/Hans Erik
Kære Venstre
Her til morgen vågnede vi op til valgplakater på voe lygtestandere i Skovbrynet, 4140 i Borup (Hans E. Jensen og Ole Nybjerg).
Skovbrynet er en privat vej, og jeg mener ikke det er tilladt at opsætte valgplakater uden vores tilladelse.Jeg er formand i Grundejerforeningen Ryesko, og har til hensigt at fjerne dem i aften. De bliver taget pænt ned, og I kan hente dem i nr. 4, hvor jeg sætter dem i carporten.
Med venlig hilsen
Jan Bergh
Skovbrynet 4
4140 Borup
Mobil 2010 5012
Kære Jan,
Mange tak for din henvendelse. Det beklager jeg naturligvis – nogle af vores folk må have været uopmærksomme.
Jeg skal sørge for, at de snarest muligt bliver afhentet på adressen.
Endnu en gang tak for din besked.
Med venlig hilsen
Henrik Szokody
Formand for Venstre
Kære Henrik Szokody
Mange tak for de promte svar. Jeg hønsker jer held og lykke med valgkampen.
Med venlig hilsen
Jan Bergh