En velfungerende kommune – for alle borgere

En velfungerende kommune – for alle borgere

Som nævnt vil Venstre især fokusere på at styrke folkeskolen, på at øge beskæftigelsen og på at skabe bedre livskvalitet for de ældre. Det betyder dog ikke, at Venstre vælger at nedprioritere andre områder, tværtimod. Venstre har en tro på, at når Køge Kommune har velfungerende kerneydelser, hvortil bl.a. folkeskole-, beskæftigelses- og ældreområdet hører, så er der også bedre muligheder for at opnå resultater på andre vigtige områder i kommunen.

Derfor har vi også udpeget 7 andre områder, som vi i denne valgkamp – og i den efterfølgende valgperiode, arbejder målrettet med at forbedre.

Mange af områderne har en afgørende betydning for, at Køge Kommune fremover er en velfungerende kommune for alle borgere.

Børn:
• Åbningstiderne i institutioner skal stemme overens med det reelle behov
• Pasning i nærområdet skal i højere grad være muligt
• Mere fokus på professionel ledelse og på bedre udnyttelse af ressourcer
• Ekstra indsats overfor ’svage’ familier
• Opbakning til private og frivillige initiativer, fx ungdomsklubber og væresteder

Unge:
• De unge skal først og fremmest selv have indflydelse på, hvordan de kommunale tilbud skal indrettes
• Kommunen skal i tæt samarbejde med fx KHS, gymnasiet og EUC videreudvikle Køge som en attraktiv uddannelsesby
• Der skal arrangeres en årlig fritidsjobbørs, hvor unge mennesker kan møde deres måske kommende arbejdsgiver face-to-face.
• Der skal være et tilfredsstillende antal ungdomsboliger til rådighed
• Igennem en offensiv indsats i samarbejde med erhvervslivet skal der oprettes et passende antal praktikpladser i lokalområdet
• Mere seksualundervisning på skoler og uddannelsesinstitutioner

Klima- og miljø:
• Satsning på klimaeffektive energitiltag – især ved renovering og opførsel af offentlige bygninger
• Bedre mulighed for anskaffelse af hustandsmøller
• Opsætning af store vindmøller ud for Køge Havn
• Øget udvikling af kommunens grønne områder

Økonomi:
• Alle udgiftsposter skal nøje gennemgås og vurderes
• En privat aktør skal tilknyttes for at forbedre økonomistyringen
• Best pratice fra andre kommuner i forhold til budgetlægning skal indarbejdes
• Skatter og afgifter skal holdes i ro for at give borgere og virksomheder tryghed

Kultur:
• Mere støtte til breddeidrætten – bredden er en forudsætning for eliten
• Kommunen skal ikke finansiere opførelsen af et nyt fodboldstadion, men sikre et fornuftigt plangrundlag
• Den officielle flagdag for udsendte soldater skal hvert år markeres i Køge Kommune
• Bedre samarbejde mellem ildsjæle, brugere og institutioner

Udvikling af mindre bysamfund:
• Nye politiske tiltag skal såvidt muligt komme hele kommunen til gavn
• Fornyet fokus på at forskønne og udvikle mindre bysamfund
• Reel indragelse og lydhørhed overfor privatpersoner, organisationer m.fl. i byrådets daglige arbejde

Tryghed:
• Øget politisk opbakning til SSP, Natteravnene og andre initiativer, der mindsker vold og ungdomskriminalitet
• Den kommunale integrationsindsats skal kædes endnu tættere sammen med de relevante boligforeninger for at forebygge lillebror-problematikken
• Der være tilgængelige og relevante tilbud til unge over hele kommunen for at forebygge bandedannelse og kriminalitet
• Det skal være trygt at færdes i Køges natteliv