Politik

Venstre har klare bud på, hvordan tingene kan og skal gøres bedre i Køge Kommune– til gavn for den enkelte borger. Men vi er også realistiske. Der kan ikke være råd til det hele.

Venstre har derfor valgt at fremhæve tre områder, hvor vi mener, at der er brug for at sætte massivt ind. Det er disse tre områder, hvor Køge Kommune skal hæve sig over det gennemsnitlige niveau. Det er her, hvor vi skal turde være de bedste. Og i Venstre er vi parate til at vise vejen. Derfor er Venstres vision, at

I vores arbejde med at gøre denne vision til virkelighed, skal der naturligvis udvises økonomisk ansvarlighed. Det skal være slut med massive budgetunderskud, evige tillægsbevillinger og efterfølgende skattestigninger. Det er blandt andet derfor, at vi vil udvikle Køge Kommune til at være en erhvervsvenlig kommune. Frem for at se på, hvor der kan spares, så vil Venstre langt hellere se på, hvordan indtægterne kan øges uden at sætte skatten op. Og det gør vi bl.a. ved at tiltrække nye virksomheder og tilflyttere, der giver et bedre skattegrundlag.

Som nævnt vil Venstre især fokusere på at styrke folkeskolen, på at øge beskæftigelsen og på at skabe bedre livskvalitet for de ældre. Det betyder dog ikke, at Venstre vælger at nedprioritere andre områder, tværtimod. Venstre har en tro på, at når Køge Kommune har velfungerende kerneydelser, hvortil bl.a. folkeskole-, beskæftigelses- og ældreområdet hører, så er der også bedre muligheder for at opnå resultater på andre vigtige områder i kommunen. Vi vil skabe en velfungerende kommune – for alle borgere

Venstre har en byrådsgruppe, der tilbyder erfaring, vilje til nytænkning og ikke mindst det fornødne politiske mod til at gøre en forskel for det enkelte menneske. Venstre sætter dine ønsker og behov i centrum.

Til kommunalvalget skrev Venstre i Køge et handlingsprogram, som du kan læse ved at klikke dig rundt på hjemmesiden. Den politik vi gik til valg på, står vi stadig fast ved. I Venstre vil vi gøre vores til at sikre, at borgerlige visioner trænger igennem det nuværende socialistiske flertal på rådhuset.