Bertel underholdte til slutspurtsmarkering

Skrevet af Henrik Szokody den 9. november 2009

Bertel underholdte til Venstres slutspurtsmarkering

Det var en veloplagt Bertel Haarder (V), som lørdag aften lagde vejen forbi Køge for at give en hånd med i Venstres lokale valgkamp. Undervisningsministeren underholdte de mange fremmødte til Venstres slutspurtsarrangement, der blev afholdt på Centralhotellet. Bertel Haarders besøg i Køge var en markering af, at Venstres valgkamp nu går ind i den afgørende fase.

Jeg følger også med i de lokale aviser, og jeg har bemærket, at Venstre fører en rigtig god valgkamp. I er meget synlige og gode til at komme med konkrete politiske forslag. Som undervisningsminister synes jeg, at kommunerne skal fokusere mere på at styrke folkeskolen og på at sikre, at alle unge mennesker får sig en uddannelse eller en praktikplads.” sagde Bertel Haader bl.a. med henvisning til Venstre i Køges visioner om, at Køge Kommunes folkeskoler skal være blandt de 10 % bedste i landet og at mindske ungdomsledigheden. BertelHaarderslutspurtsarrangement2

Derudover fremhævede Bertel Haarder også vigtigheden af at gøre en ekstra indsats i den sidste del af valgkampen.

Jeg ved, at I vil knokle fra morgen til aften indtil den 17. november. Det er nu, at mange borgere beslutter sig for, hvor krydset skal sættes. Derfor skal det være klart og tydeligt, hvad vi står for i Venstre. Jeg er overbevist om, at I fortsat er i stand til at løfte opgaven. I skal have rigtig meget held og lykke med på vejen,” udtalte Bertel Haarder.

Venstres borgmesterkandidat, Hans Erik Jensen, holdte også et kort indlæg, hvor han så fremad mod valgdagen.

Valget er lige rundt om hjørnet, så det er nu, at alle kræfter skal sættes ind. Til folketingvalgene kan vi se, at Køge normalt er en borgerlig kommune. Derfor er det også realistisk, at vi får en borgerlig borgmester. Jeg er i hvert fald meget optimistisk. Vi har et hårdtarbejdende kandidathold, og når jeg er ude og møde borgerne, så får vi mange positive tilkendegivelser med på vejen,” fortalte Hans Erik Jensen.

Hans Erik Jensen kom også ind på, hvordan samarbejdet blandt de borgerlige fungerer lige nu.

De borgerlige kræfter har fundet sammen i et tæt samarbejde her de seneste par måneder. Der er rigtig mange, der gerne vil have en tiltrængt luftforandring på rådhuset. Vi er jo netop blevet enige om en fælles valgerklæring. Den gør det klart, at vi står sammen om, at nytænkning og bredt samarbejde skal kendetegne vores indsats i de næste fire år,” afrundede Hans Erik Jensen.

For yderligere spørgsmål eller kommentarer, kontakt;
hans.erik.jensen@koege.dk –  4025 1614

Fra Nyheder

Skriv en kommentar

Bemærk: XHTML er tilladt. Din email adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Subscribe to this comment feed via RSS